TRANSPARANT LUXERY +

Så kører MAKEUPPEN igen efter en vidunderlig ferie og sikke en varme vi har.

Mit sensommer look, holder jeg af samme grund, helt simpelt med to af mine ABSOLUT must haves i min makeup pung;

Very blush fra Tata Harper og Brow & Lash Gel fra The Body Shop.

Begge er transperante og nemme, at arbejde med og fordelen ved, at bruge netop de usynlige produkter her i sensommerens hede er, at du bevarer sommerens naturlige og friske look.

For at fremhæve lægger jeg Very Blush på toppen af kindbenene, næseryggen ned til ’tippen’, toppen af kraveben og den øverste runding af skulderen.

Med Brow & Lash Gel får jeg styr på brynene når de redes naturligt op – og udad.

Gelén sætter brynene på plads og blanker dem friskt op, som når håret bliver mørkt og blankt i kontakt med vand.

Vælger du også at bruge Brow & Lash Gel på vipperne, hvilket du med fordel kan gøre til looket, anbefaler jeg, at du HVER gang efter brug tørrer børsten af for overskydende gele. På den måde bevarer du det gennnemsigtige i produktet uden, at farven grumser til.

For at understrege det underspillede, transparante look, kan du med fordel duppe lidt af din favorit lip care på læberne og vupti!

Foto: Tata Harper + The Body Shop