SNACK COUTURE +

I de senere år er der opstået talrige samarbejder mellem modehuse og fødevareproducenter i et legesygt frirum, hvor luksus, delikat håndarbejde og humor møder snack -og gadekultur i én-og-samme godtepose med snackification, som fællesnævner.

Begrebet snackification er affødt af en ny generation af forbrugere, som på globalt plan udfordrer de klassiske tre måltider per dag ved at prioritere large-sized snack fremfor, at sætte sig ned og nyde et klassisk måltid.

Snackification er ikke et nyt koncept, men snarere en ny standard for indtagelse af den enkeltes energi on-the-go, hvor livet leves udenfor husets fire vægge.

Snack kan for nogen, måske have en usund undertone, men ser vi på årets Food – og snacktrends 2024 er der snarere tale om en optimering og prioritering af indtagelse af fødevare der tilgodeser både fysisk og mental sundhed, med superfood, high protein og plantebaseret seafood, som højdespringere.

Her får I mine favoritter fra snackbaren med ’bid i’ kageskoen Strawberry Cake Derby Shoe, fra freelance designer Tal Maslavi og hans lædersko til herre med hang til den søde tand og pre-orders.                                     

Fendi x Chupa Chupa med elegante, håndsyede læder etuier og slikkepindholdere fra Fendis ready-to-wear kollektion A/W 2024/25, i samarbejde med den verdensberømte slikkepinde producent.

Og sidst men ikke mindst, sæsonen taget i betragtning, de eksklusive påskeæg iklædt pompøs emballage med ikonisk blomstermotiv fra Dolce & Gabbana x Baci Perugina, Dolce Vita – Limited Edition 2022.

Foto: Tal Maslavi + Fendi + Dolce & Gabbana