Vi lever i en narsisistisk tid, hvor vi som enkelt individer brander os selv som aldrig før. Vi konstruerer os selv som forbrugere og trods det faktum, at ’alt’ er tilladt indenfor mode, så ligner vi hinanden i det globale gadebillede.
Modeindustrien søger at imødekomme forbrugernes behov for individualitet og de enkelte brands positionere sig gennem nytænkning og ikonografi med modefilm, udstillinger, pop – up stores og kunstnerisk samarbejde på tværs af faggrænser.
Modens traditionelle rum udvides, og det nye fokus spås fremover i langt højere grad, end vi har set tidligere, at blive oplevelse, æstetik og deltagelse. Dette sat sammen med en tendens til ekstrem luksus, kræver noget af de fysiske rum og locations moden præsenteres i.
Tidligere tiders moderum har budt på alt fra ridderturneringer, tekstilmarkeder og modediktatur fra Versailles. Den gamle verden blev med den Franske Revolution væltet og moden blev nu med udgangspunkt i de nye lighedstanker mere demokratisk.
Der var tale om et sammenstød mellem den gamle og nye verden, og som en reaktion på den nye tids uorden opstod indenfor herremode den såkaldte Dandy-kultur. Denne subkultur bestod af mode – lapse, som i Frankrig gik under betegnelsen ’Incroyables’. Her var der tale om ’preforming personalitys’, identitetsskabende individer, hvis lod var at se og blive set i det offentlige rum.
Disse Dandyer med deres for datiden provokerende og feminine fremtoning er senere blevet tolket som de første tegn på vor tids trendspotting, catwalks og feminine model ideal.
I 1800-tallet opstår Haute Couture begrebet med modehuse og levende modeller til fremvisning af kollektioner på salon. Skrædderfaget ophøjes til en kunstart og i begyndelsen af 1900-tallet ser vi de første egentlige modeshows, som vi kender dem i dag med scene, slentrende dandyer, nu som kvindelige modeller og indbudt publikum. Koncepttanken bliver central og de rigtige locations for showene bliver vigtige.
Vor tids nye mode rum er storbyernes Star Boutiques, Flag Ship – og luksus Stores indkapslet i hybermoderne arkitektur, som giver associationer til moderne kunstmuseer, hvor kunsten er moden eller moden er kunsten.
Det samlede koncept bliver ét hele, hvor design, kunst og luksus blendes og går op i en højere enhed, som giver forbrugeren en oplevelsesproces, før vi handler. Et kunstrum eller en kunstpause, som tiltrækker os følelsesmæssigt og giver oplevelser på flere niveauer. Der er ikke længere udelukkende fokus på tøjet som mode, men fokus på forbrugerens forhold til tøjet, individet og intellektet.
Er du interesseret i mere kunst, mode og rum, og skal du en tur over Atlanten, så besøg The Metropolitan Museum of Art, New York, som frem til 19. August 2012 viser udstillingen: Impossible Conversations med tanker og designikoner fra to af Italiens absolutte ‘tunge drenge’, Elsa Schiaparelli og Miuccia Prada.
Foto: PRADA New York + Büro Ole Scheeren