GRØNT ER GODT FOR ØJET +

Første gang jeg talte om grøn rav, troede flere, at jeg tog gas på dem;) Men nu, hvor ravtypen er blevet mere udbredt og også forhandles herhjemme, vil de fleste sikkert give mig ret i dens skønhed.

Det fleste af os forbinder normalt rav med Norden og baltisk rav i gyldne nuancer, men der findes også sort afrikansk jordrav og nu altså den grønne slags, der stammer fra de tropiske områder i Syd Amerika, som Brasilien, Columbia, Equador, Guatemala og Venezuela.

Det er først for nylig, at Green Caribbean Amber, som det også kaldes, blev introduceret til markedet, og som navnet indikerer, har ravet en smuk grøn farve med et spil fra helt klare, lyse til dybe grønne noter.

Green Caribbean Amber er 3 – 4 millioner år gammel og hører derfor til ’den yngre’ type rav frem for den mere kendte nordiske rav med dets 30 – 50 millioner år på bagen.

De værdifulde ’klumper’ passer fint nu til efteråret, hvor de grønne toner dukker op sammen med gyldne – og blommefarver.

Fascinerende er de størknede harpiksklumper, som har været så længe undervejs, og blødt er det at røre ved. Om det er derfra, der findes flere fortællinger om ravets særlige egenskaber skal være usagt.

Faktum er, hvis du ønsker at bevare materialets strålende glans, bør du undgå kontakt med parfume, shampoo og hårspray, som alle matter og tager skæret af det smukke naturmateriale.

Foto: HOUSE OF AMBER