GØR EN FORSKEL +

Gode råd er ikke dyre.

Med små ændringer af egne valg og vaner i dagligdagen kan vi GØRE EN FORSKEL for miljøet.

Inden for mode – og tekstilbranchen bliver sammensmeltningen af design og bæredygtighed i stigende grad, inkoorperered i produkterne og ethvert brand med respekt for sig selv har en social profil at vise frem til omverdenen.

Der ikke tale om ’en grøn bølge’ længere, snarere et paradigmeskifte, hvor vi som forbrugere forventer, at de produkter, vi køber, er produceret med en omtanke for den verden, vi lever i.

Det nye skud på stammen kommer fra svenske H&M, idet brandet som en del af koncernens arbejde med CSR til februar 2013 lancerer deres nye bæredygtige initiativ med fokus på genbrug af tekstiler.

Konceptet går i sin enkelthed ud på, at vi som kunder fremover får mulighed for at indlevere poser i landets butikker med kasseret tøj og bolig tekstil til senere sortering og bearbejdning.

Idéen bliver både til fordel for miljø og forbruger, idet vi for hver indleveret pose modtager en rabatkupon på 15 % til valgfrit produkt i butikken.

Det vurderes, at der hvert år kasseres tonsvis af tekstiler som en del af vores daglige husholdningsaffald, og at op mod 95 % af dette affald reelt kan genanvendes.(Kilde:hm.com)

Foto: Design Scene