FRISK SOMMER GLØD +

Så er det sommer og den smukkeste makeup, er i mine øjne den enkelte, friske kontrast mellem varm glød og kølig blush.

Spillet mellem de to får huden til, at stråle, øjnene bliver mere intense og kontrasten og det simple i looket bruger jeg ofte når jeg arbejder med makeup.

Mine favoritter lige nu og her får I her.

De er begge nemme at bruge i hverdagen, på farten, er øko og det eneste du behøver, som supplement er, at redde brynene op.

Self – tanning cream fra Lavera Naturkosmetik toner jeg op og ned alt efter hvor mange dage i træk jeg bruger produktet.

Når du arbejder med self tan er det vigtigt, at du sørger for at holde din hud velplejet og næret med fugt. Et godt fif er altid, at peele huden inden brug af alle former for tan og jeg anbefaler altid du sørger for en god nærende basis cream under.

Jeg selv elsker, at bruge tan oven på min natcream, men dagcream fungerer også. Undgå dog makeup creamer ovenpå når tanen lige er lagt.

Blushen jeg har valgt hedder Reverence og er en af mine nye SUPER HEROES fra Kjær Weis Makeup. Den lægger jeg på toppen af kindbenet der, hvor lyset falder eller som feminin ‘æblekind’.

Formen på ’æblet’ finder du nemt, ved at smile til dig selv i spejlet. Udover, at være en lækker øvelse på morgenkvisten, fremhæver smilet fronten og rundingen på dine kinder og det er her blushen lægges på.

E vola!

Foto: Lavera + Kjær Weis