DET BETYDER NOGET +

’Det betyder noget, hvilke rum vi bevæger os i’.

Sådan har parolen lydt fra min tidlige barndom og op til i dag.

For med en opvækst blandt arkitekter med, far i spidsen af tegnestuen, ’moster indretningsarkitekt’ og mine onkler, var der ligesom lagt i kakkelovnen til en ordentlig omgang ’hus’ snak ved middagsbordet.

Jeg ELSKER det og er helt overbevist om, at mine mere eller mindre geniale entreprenante idéer, flydende, som en endeløs strøm, til STOR glæde for min elskede mand, (godt han er så ung, han kan holde til det!), at idéerne og skabertrangen kommer herfra.

Som barn var jeg heldig, at kunne følge med på den anden side af min fars tegnebord derhjemme.

Her lå der blyanter, viskelæder, bordlange linialer, ruller af tape og tegnepapir. Alt blev tegnet op i hånden, det var 70’erne og tidsalderen før den digitale streg tog over, og der var plads til, at jeg var med.

Vi besøgte byggepladser sammen, trådte over ledninger og murerspande. Der blev skitseret på servietter og restaurenternes papirsduge. Der blev talt. Tingene blev SET og sat i perspektiv.

Parolen lyder fortsat, som dengang når jeg nu med vores datter i hånden sludrende går gennem byen og taler om højden af rum, ‘hemmelige huler’, tagene over Paris og glæden er STOR når jeg ser hende blive fjern i blikket og med sin lille pegefinger, tegne frit i luften og fortæller mig hvordan tingene OGSÅ kunne se ud.

HUN kan se, bruger sine øjne og analyserer, nu er hun jo også mit barn og ens egne er jo særlige I ved, men når alt kommer til alt er det en STOR gave, at få med sig.

Tak for skolingen folks!

For at blive i børnehøjde får I her farverig detalje, fra den japansk børnehave Creche Ropponmatsu, Fukuoka, tegnet af en af mine favorit arkitekter og designere, franskfødte Emanuelle Moureaux.

Foto: Emanuella Moureaux