BLOOMING OG BIEN +

At sommerens mode går i blomst ses på både accessories, prints, broderier, perlebesætninger og vævninger, som alle folder sig ud i et flor af tropisk hibiskus og klassiske rosen varianter.

Tendensen, som ses mixet med inspirationen fra 1950’erne, ses hos flere brands, og da PRADA, som altid er på forkant med farver, mønster og stil, sidste år præsenterede deres SS’12 kollektion med fuld gas på både blomster og Greased Lightning, blev der sat streg under looket med høje taljer, knælange nederdele og low – cut swimsuits som små selskabskjoler.

Sir’ vi blomsten, sir’ vi bien. – Vidste du, at honningbien er en truet dyreart?

Bierne er sarte og reagerer på de omgivelser, de lever i. De er vigtige for os mennesker og spiller en central rolle i vores fødevareproduktion, idet det er dem, som bestøver de afgrøder, som vi får størstedelen af vores mad fra.

Pestisider, genmotifiserede afgrøder og monokultur i landbruget er blandt andet med til at forringer biernes vilkår. Hvor vi førhen dyrkede forskellige afgrøder på markerne omkring os, dyrkes der i dag i langt højere grad enkelt afgrøder, monokultur, hvilket gør, at blomstringen, det bierne lever af, kun sker i korte perioder. – Én afgrøde, én blomstring. Bierne og vi har brug for en større spændvidde, biodiversitet, som er mangfoldighed i naturen.

Paris og Frankrig har i mange år været foran på bi – siden. I over 25 år har Paris haft bihold på taget af operahuset i Paris, ved Versailles og Grand Palais. Bierne suser rundt i byens forskellige parker, langs allérne og smasker sig igennem blomster, buske og træer. En fest i byernes by, som trods pesticider og forurening viser, at bybierne i Paris klarer sig langt bedre end dem på den franske landside.

Paris er ikke alene om sin bi – beskæftigelse. London, New York og København herhjemme er også med på idéen.

Så næste gang du ser en bi, og du får lyst til at gi’ den en på lampen, så lad den flyve og tænk på, vi har brug for hver og én.

Plant blomster, urter, buske og træer, som bierne elsker.

Brug dine potter, altankassen, haven, indkørslen, taget, hovedet, og er du er i tvivl, så spørg din lokale gartner, som helt sikkert ved, hvilke arter du kan plante for at fremme biernes vilkår.

Foto: Dior

Foto: PRADA